Køb bogen her. Følg mig på Twitter og LinkedIn. Kontakt og foredrag: pm@mm.dk.

fredag den 10. december 2010

COP16 Dag 11 - 2: Det endelige opgør - Rusland undsiger Kyoto

I 1997 blev Kyoto vedtaget. I 2012 løber den ud. Og
hvad så? COP16 ser ud til at slutte dramatisk.
Følg med her på bloggen, hvor jeg løbende updater.
I disse timer vågner de delegerede i Cancun op til dårlige nyheder, når de går på nettet med deres iPhones og bærbare computere for at tjekke op på situationen her på den sidste formelle forhandlingsdag. Ifølge flere medier undsagde Rusland i går aftes mexikansk tid en forlængelse af Kyoto-protokollen relativt kategorisk.
Sådan rapporterer The Guardians normalt troværdige USA-korrespondent, Suzanne Goldberg:
In a late-night plenary session, Russia's climate change envoy, Alexander Berditsky, said his country opposed a renewal of Kyoto beyond its 2012 end date. "Russia will not participate in the second commitment period of the Kyoto protocol," he said in a prepared statement.
Der er flere ting, man skal lægge mærke til her. For det første faldt ordene i plenarforsamlingen og ikke på et pressemøde eller i korridorerne. For det andet, så var det den russiske forhandlingsleder, der talte. For det tredje var det en "prepared stastement", som er engelsk mediejargon for en udtalelse, der er forberedt og clearet officielt. Altsammen noget, der varsler ilde. Læg dertil at Rusland har et særligt symbolsk forhold til Kyoto-protokollen, da det var Ruslands ratifikation i 2005 der betød at protokollen trådte i kraft.
Med Japan, Rusland og formentlig også Canada i tilsyneladende kategorisk opposition til en forlængelse af Kyoto-protokollen og USA lurende i baggrunden, så er der nok at tage fat på for forhandlerne i slutspurten.
Problemet er at Kyoto-protokollen udløber i 2012 og dermed har verden ingen bindende konvention omkring CO2. Et minimumskrav til Cancun er, at man opfinder ord og tekst, der betyder at man i år eller næste år på en eller anden måde kan forlænge dens regime indtil nye aftaler er på plads til at tage over.

1 kommentar:

  1. Du giver en god og fair orientering om forhandlingerne, Meilstrup. Det er en fornøjelse at læse. Men forstå det dog: USA vil aldrig gå med i en forlængelse af Kyoto, og Japan, Rusland og Canada har signaleret det samme. Så Kyoyo er stendød, som jeg har fortalt dig utallige gange. Hvorfor skal man mødes om det samme og det samme igen og igen, uden substantielle resultater. Og så skal man absolut ikke give efter for u-landenes pengeafpresning, og især ikke ø-staternes. Havene er ikke steget, men hvis der findes lande, der er dumme nok til at give penge til f.eks. Maldiverne, der er et islamisk diktatur, så hvorfor ikke. Danmark er sådan et land. Jeg brækker mig.

    SvarSlet