COP16 Dag 12: Morgengry - en lille succes indenfor rækkevidde

For første gang i mange år er der - formodentlig - godt nyt fra de globale klimaforhandlinger. I Cancun er den afsluttende plenardebat igang lige nu, og udgangspunktet er to tekster, der kan føre til et bedre resultat af klimatopmødet end forventet, og som foreløbig har opbakning fra de fleste lande.
Den ene tekst, den såkaldte LCA-tekst, som omfatter alle lande, indeholder juridisk forpligtende løfter for både i- og u-landes CO2-udledning, de samme tal, som i Copenhagen Accord er frivillige, en aftale om en global klimafond, administreret af FN, der skal sikre udbetaling af 100 mia dollars årligt i 2020 til de fattigste lande, aftaler om skovbeskyttelse, kontrol med CO2-data samt teknologisamarbejde.
Den anden tekst, den såkaldte KP-tekst, som omfatter de lande, der har skrevet under på Kyoto-protokollen, reflekterer de samme tal som LCA-teksten, men anerkender behovet for at skrue ambitionerne op henad vejen, fordi der er en stor kløft mellem de nuværende forpligtelser og de forpligtelser, der skal til for at bremse den globale opvarmning ved 2 grader. Teksten har ikke løst det afgørende spørgsmål, nemlig hvorvidt Kyotoaftalen bliver forlænget udover 2012 og hvorvidt også lande som Kina og Indien skal pålægges forpligtende lofter over deres CO2-udledning. USAs eventuelle tilslutning er også uafklaret. De spørgsmål er skudt til hjørne og tages op igen efter Cancun.
Connie Hedegaard betegner det som "solide skridt fremad", hvis det bliver vedtaget.
Teksterne skal nu godkendes i plenaren, hvilket bliver en lang og svær kamp, fordi enkelte lande stadigvæk er utilfredse, bl.a. Bolivia, Japan og Rusland. Og alle skal være enige for at få en beslutning i FN-systemet.
Det er vigtigt at notere sig, at aftalerne i Cancun ikke løser klimaproblemet. Der er behov for langt mere ambitiøse tiltag. Men de viser en vej frem til mere ambitiøse målsætninger og det måske mest afgørende: Den betyder at rygterne om FN-processens død var overdrevne.
Den bedste gennemgang af teksterne, som de ser ud nu, har Richard Black, BBCs korrespondent, lavet.