fredag den 10. december 2010
COP16 Dag 11 - 4: Overtid
Tweets fra de delegerede i Cancun fortæller, at forhandlingerne fortsat er i gang, men skrider forbi den planlagte afslutning i dag ved midnatstid (dansk tid). De sædvanlige tegn på hårde, svære kompromiskampe har vist sig: USAs og FNs annoncerede pressemøder er aflyst og plenarforsamlingen har endnu ikke fået tekster at forholde sig til. Det sker formentlig først i morgen tidlig dansk tid, skriver en meget træt John Vidal, The Guardians miljøredaktør (ja, ham med den danske tekst). Der er fortsat postive meldinger, men "ingen vil bevæge sig før de andre", siger den tyske miljøminister Röttgen ifølge tyske ARD. For nogle timer siden kom en af de mest positive meldinger via The Guardians Twitter: "Brazil chief climate negotiator on Kyoto "I am optimistic that we are going to get to an adequate solution". Jeg vender tilbage med mere nyt i morgen tidlig ca. kl. 8:00.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar