En REDD+-aftale rummer dog både muligheder og risici. Muligheden er indlysende: Verdens skove har pt lagret omkring 300 milliarder ton CO2 i stammer, grene, rødder og blade, hvilket svarer til 40 gange verdens årlige udledning og udgør derfor en vigtig ressource for os allesammen. Skovrydning udgør imidlertid et stort problem, især i de tropiske regnskove, hvor der forsvinder arealer svarende til en fodboldbane hvert sekund året rundt. Derfor udgør rydning af skov en sjettedel af CO2-problemet. Hvis det lykkes at slå politisk ring om skovene vil man således kunne gøre store fremskridt hurtigt. Det kræver ingen raffineret, ny teknologi. Da jeg var i Horisont på DR1 mandag aften så vi fremragende reportager fra Sumatra, hvor det fremgår, hvor store gevinsterne er: Udover klimaproblemet, så vil man beskytte vigtige naturområder, bevare biodiversitet, give lokale befolkninger et levebrød osv. Selvfølgelig er det ekstremt kompliceret at indføre f.eks. et kreditsystem, hvor skoven værdisættes efter dens CO2-optag - men alene signalet vil være positivt. Og her som i alle andre spørgsmål gælder at "money talks". Hvis man får værdisat regnskoven vil mange kræfter arbejde for at bevare den. Modsat nu, hvor vi så i Horisont at en familie kan tjene 4.000 kroner ved at sælge en stabel brædder.
Risikoen ved en skovaftale er politisk. Hvis det eneste, der besluttes i Cancun er REDD+, og verden ikke evner at aftale hvordan resten af problemet tackles meget hurtigt, herunder hvordan der sættes en pris på forurening og loft over udledningerne - ja, så vil de lande, der ikke ønsker for mange generende forpligtelser, ånde lettet op og kunne henvise verdenspressen til en romantisk udseende skovaftale, som NGO'erne ikke kan andet end elske. En slags virkelighedens udgave af øko-eposet "Avatar", der ender med en romantiseret regnskovsfred og violinbrus. Men verden vil, trods en skovaftale, fortsat slingre mod en eskalerende klimakrise. Men måske i al ubemærkethed. Som beskrevet her på bloggen for nogle dage siden, så må skovene altså ikke bruges til "bare" at skabe en hurtig succes i Cancun, selvom FN ved gud har brug for en sådan, men fastholdes som en bargaining chip i forhold til mere ambitiøse tiltag. De u-lande, der har store interesser i at tjene penge på REDD+ - f.eks. Indonesien og Brasilien - skal presses til som modydelse at acceptere f.eks. fremtidige krav om nationale CO2-lofter.
Det er en naturlov, at de politikere, der indgår en aftale, bagefter mener, at den repræsenterer et stort skridt frem for menneskeheden - ikke mindst når det handler om klima og miljø. Og sådan vil en skovaftale også blive udlagt i Cancun. Men så let må de ikke slippe. Det mindste en skovaftale må ledsages af er en forpligtende plan for hvad der skal besluttes i Johannesburg næste år. Hvis du har nerver til det, så læs Mandag Morgens tillæg i dag, hvor det på 32 sider udmales hvilke ulykker, der regner ned over os, hvis vi ikke træffer ambitiøse aftaler. Det er ikke for børn.
Bonusinfo: WikiLeaks/Klima-sagen ruller videre. I dag afsløres det, at USA brugte hårdt diplomati for at forhindre, at IPCC udnævnte en iransk forsker til en ærefuld post i klimapanelet. Det bliver spændende at se, hvad Guardian har gemt til de følgende dage.
Jeg må lade dig, at du skriver ualmindeligt godt (det gælder bestemt også din bog), selv om jeg langt fra er enig i alle dine betragtninger, jfr. mine kommentarer på din blog i Berlingske i forbindelse med topmødet. Jeg føler mig godt orienteret i modsætning til tumpen Dan Jørgensen, som har begået et makværk af en bog, der er blevet heglet ned af Frede Vestergaard i Weekendavisen. Det er glædeligt, at du er blevet mere jordnær og realistisk i forhold til hysteriet op til topmødet i København. Jeg er fuldt ud klar over, hvilke erhvervsinteresser du forfægter, og det er fair nok.
SvarSletMed venlig hilsen
Klaus Spøhr
Kære Per,
SvarSletJeg glæder mig til samarbejdet omkring Klimakommissionen, når vi ses på den anden side af COP16. Det er jo som bekendt ikke i COP 'vennelag' man skal forvente den største optimisme ej udvikling - desværre. Omvendt skal vi også huske på, at skoven såvel kendt teknologi kan gøre en hulens masse. Måske du kunne aktivere en af dine dagsblogge til det formål at fokusere på kendt teknologi. Niels B. Christiansen fra Danfoss har været forholdvis aktiv de seneste uger med blogs på bl.a. Børsen og kommentarer i Berlingske der advokere for fjernvarme som kernekompetencer for Danmark og løsning til resten af verden. Her står det lysene klart, at vi skal fokusere som lille land på vores komparative fordele og kendt teknologi mens vi selvfølgelig også satser stort på F&U. Jeg må her desværre tørt konstatere, at fjernvarme er et meget glemt emne i de fleste kredse. FN, EU ja hele verden har et entydigt blik til silotænkning, udbud og elproduktion. Det er så skruphamrende forkert. Der skal sammentænkende løsninger til på tværs af f.eks. byggebranchen og energibranchen. Vi skal fokusere på den største 'energisynder' globalt og det er opvarmning af boliger. Min. 40% af den globale primære energiforsyning bruges til dette relative simple formål. Elforbrug er marginalt ved siden af og alligevel optager det diskussionen mest. Det er fordi der er penge i el. Fjernvarme er den infrastruktur enhver by skal kunne bryste sig med. Og det gør alle storbyer i Danmark. Den opererer ud fra tre hierarkiske energiprincipper døbt på engels "The Three RE'": REduce, REcycle and REplace. Helt elementært handler det om at vi skal spare på energien. Fjernvarme sparer dobbelt produktion ved at udnytte overskudsvarmen fra diverse produktionssystemer for el, affald og industri. Dermed mere end dobler effektiviteten på kraftværkerne. Vi skal dernæst genbruge vores 'affald'. Fjernvarmen transporterer ellers tabt energi rundt til husholdninger som en klunser genbruger det mange familier ikke længere ser en værdi i. Alt bliver til varme og når værdien af varmen er væk til f.eks. at drive en dampturbine til el, da genbruger fjernvarmen den lavenergiressource til højt profileret produkt, som er komfort i boligen. Flere steder i verden er det et spørgsmål om overlevelse. Slutteligt skal vi erstatte de sorte brændsler med de grønne. Der er ikke andre systemer i verden i dag, der kan som fjernvarme lagre ellers tabt energi fra f.eks. vindmøller i store elkedler eller balancere spidslast forbrug af varme og el og dermed udjævne forbruget for forbruger og dermed reducere prisen på dyre brændsler og overdimensionerede energiinfrastruktur som elkabler tværs gennem Europa eller km vis af rørledninger til gas og olie tværs gennem kontinenter. Magtværk. Vi skal være konstruktive og realistiske. Vi skal lande i een fælles strategi mellem Al Gore og hans hysteri og Bjøn Lomborg og hans måske noget afvæbende facon. Denne gyldne mellemvej er noget så fedt som fjernvarme - infrastruktur i byerne der skaber holistiske løsninger på tværs af holdninger og teknologi.
Tak for kommentarer, Klaus. Ja, enige bliver vi næppe, men tak for de pæne ord. Hvilket erhvervsinteresser er det, du mener jeg forfægter?
SvarSletJes, du rejser en række meget væsentlige spørgsmål. Jeg synes det er vigtigt at vi i vores realitycheck også kan komme ind på, hvor det er at Klimakommissionen ikke har ramt skiven, så vores beslutningstagere får det hele billede. Og en holistisk tilgang er alfa og omega.
SvarSletHej Per,
SvarSletJeg er sikker på, at vi kan finde den rette vej på en god og konstruktiv måde uden det bliver skingert eller mig-mig-mig tilgangen til tingene. Vi skal sikre, at vi viser vejen. De gode historier sælger nogen gange flere danske grønne løsninger en virksomhedernes egne historier. Det er der vi skal holde dem fast på visionen fordi det også er en god forretning for Danmark. Vi ses.