COP16 Dag 5: Med WikiLeaks bagom Copenhagen Accord

Opsigtsvækkende dokumenter fra WikiLeaks skabte fredag aften og i dag lørdag postyr i de globale klimaforhandlinger og i Cancun. Delegationerne i Mexico kunne med tilbageholdt åndedræt læse i The Guardian en række fortrolige indberetninger og instrukser, afsendt til og fra USAs administration og USAs ambassader rundt omkring i verden før og efter sidste års klimatopmøde i København. Særligt nærlæst er dokumenterne blevet af dem, der optræder i dem: Bl.a. USAs chefforhandler Jonathan Pershing, Obamas øverste rådgiver Todd Stern, EU-kommissær Connie Hedegaard, EU præsident Herman Van Rompuy, Etiopiens præsident Meles Zenawi og en række diplomater fra udviklingslandene, Holland og Danmark.
Set med danske øjne er det mest interessante ved lækagen, at den udstiller hvordan især USA via deres ambassader efter COP15 lagde betydeligt pres på landene for at få dem til at "associere" sig med Copenhagen Accord, som blev vedtaget på COP15. Amerikanerne har hele vejen igennem været blandt de stærkeste tilhængere af Accorden, som ikke indeholder juridisk forpligtende reduktionsmål for rige lande som Kyoto-protokollen gør det. I Cancun har Pershing som en af de eneste gjort sig til fortaler for, at Accorden skal erstatte tidligere aftaler. Dokumenterne udstiller hvordan løfter om klimabistand spiller en stor rolle i bilaterale forhandlinger med udviklingslandene. Det er næppe nogen overraskelse - men det er på den anden side uhyre sensitivt midt i en afgørende forhandlingsrunde, hvor alle midler tages i brug.
Amerikanerne gjorde tilsyneladende en større diplomatisk offensiv ovenpå COP15 for at lande frivilligt skulle  "associere" sig med Accorden, som blev stærkt kritiseret fra mange sider. Antallet af lande, der associerede sig, var afgørende for, at bl.a. den danske regering og USA i månederne efter COP15 kunne italesætte Accorden som en succes. I dag har 140 lande, der dækker over 80% af verdens CO2-emissioner, associeret sig.
Et eksempel på hvordan landene blev overtalt stammer fra 31. januar 2010, hvor USAs ambassadør i Etiopien mødes med præsident Meles. På mødet siger Otero, refereres det, at hun "opfordrede Meles til at underskrive the Copenhagen Accord om klimaændringer og forklarede at det var en betingelse (point of departure) for videre diskussioner og fremskridt om emnet". Meles ønskede på mødet vished om finansiel støtte fra USA.
En anden indberetning er fra 23. februar 2010, hvor Maldivernes ambassadør i USA, Abdul Ghafoor Mohamed, siger til Jonathan Pershing, at hans land ønsker "konkret assistance", hvilket ville få andre lande til at indse "fordelen ved at tilslutte sig". "Ghafoor refererede til flere projekter, der koster ca. 50 mio dollars. Pershing opmuntrede ham til at komme med konkrete eksempler og udgifter for at øge chancen for bilateral assistance", hedder det i indberetningen.
Dokumenterne understøtter i høj grad det billede af klimaforhandlingerne, som bl.a. jeg videregiver i "Kampen om klimaet". Dels Danmarks og USAs tætte parløb, dels EUs skuffende lave profil under COP15 og endelig at Copenhagen Accord blev anset for en fiasko i brede og vigtige kredse.
I WikiLeaks-dokumenterne optræder et underholdende referat fra et møde EUs nytiltrådte præsident, Herman Van Rompuy, som i meget lidt diplomatisk sprog kalder COP15 for "en skrækfilm" og forudser "katastrofer" i Cancun. Han beskriver EU som "ophidset og frustreret" over COP15 og er "lykkelig for", at han ikke deltog i mødet.
Også Connie Hedegaard kommer i ilden i WikiLeaks. Et dokument refererer, at hun på et møde den 17. februar siger til USAs sikkerhedsrådgiver, at "hun håbede at USA havde noteret sig, at EU havde nedtonet dets kritik af USA for at være konstruktiv". Men dokumenterne viser også, at EU-kommissæren går til amerikanerne og bl.a. presser dem for at levere finansiering til de fattige lande i form af konkrete midler og ikke lån.
I Cancun har lækagerne ikke afstedkommet det store postyr endnu, oplyser kilder. Dokumenterne udstiller et diplomatisk sprog og spil, som de fleste forhandlere ikke er overrasket over - men som naturligvis er farligt at have ude i det offentlige rum. Som f.eks. den danske ambassadør i Bolivia, Morten Elkjær, der fortæller en amerikansk kollega at den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen "tilbragte en meget ubehagelig halv time med Morales" (Bolivias kontroversielle præsident Evo Morales) under COP15, hvor Morales takkede for den lovede klimabistand, men ikke ønskede at gå ind i forhandlinger.
Spørgsmålet er om dokumenterne, ligesom The Guardians offentliggørelse af "den danske tekst" sidste år, vil blive brugt af nogle lande som påskud for at skabe uro i forhandlingerne. Følg med her på bloggen.