lørdag den 4. december 2010
Breaking news: COP16 Dag 5: WikiLeaks afslører bagsiden af klimaforhandlingerne
Så har WikiLeaks-dokumenterne også ramt klimaforhandlingerne. En række fortrolige dokumenter fra amerikanske kilder viser tilsyneladende hvordan USA og andre vestlige lande sammenkæder støtte til Copenhagen Accord med løfter om bistand. Dokumenterne handler i høj grad om COP15 og Copenhagen Accord og nævner flere gange bl.a. Connie Hedegaard, Jonathan Pershing, Todd Stern og bl.a. også en dansk diplomat. At der foregår et diplomatisk noget-for-noget-spil i kulissen er nok ikke overraskende for nogen, men diplomaternes indberetninger foregår også her i et meget direkte sprog. Det kan opfattes som pression fra rige lande mod fattige lande. Jeg kigger nærmere på sagen og vender tilbage senere i dag med en uddybende blog om WikiLeaks-historien. Een ting er sikker: Hvis Cancun savnede mediedækninge her i den normalt sløve første uge - så har de fået det nu!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar