onsdag den 29. juni 2011
onsdag den 22. juni 2011
Grøn vækst er det nye sort
Grøn vækst handler om andet og mere end cleantech. Læs min analyse i dag i Politiken, pba arbejdet i Green Growth Leaders.
tirsdag den 21. juni 2011
Smarte elektroner: Schneider Electrics' 2011 Analyst Summit
Sammen med bl.a. Katherine Richardson, prodekan ved Københavns Universitet, John A. "Skip" Laitner, Economic and Social Analysis Program Director for ACEEE og Maja F. Bendtsen projektleder fra Østkraft, tog vii dag pulsen på den globale agenda omkring klima og grøn vækst på Schneider Electrics årlige Analyst Summit, hvor de samler energianalytikere fra de store europæiske og amerikanske konsulentfirmaer. Atter engang opmuntrende at se en international virksomhed, som meget bevidst former deres forretningsmodel omkring løsningen af en af de store globale kriser. En af hovedkonklusionerne på den 1 time lange paneldebat var at nok er prissignalet på energi vigtigt for at skabe adfærdsændringer, men det er mindst ligeså vigtigt at forbrugerne får reel information om hvad energien koster, når de skal bruge den. Alene dette vil medføre markante adfærdsændringer, fortalte Maja blandt andet. På Bornholm er de på vej med realtime prisinfo til kunderne (5 minutters intervaller). Det bliver rigtigt spændende at følge.
mandag den 20. juni 2011
Biomasse kan blive Nordjyllands "røde Ferrari"
Biobaseret energi og produkter rummer et gigantisk potentiale for de, der tør rykke. Og det kan blive Region Nordjylland, hvor jeg i dag var ordstyrer på 4 timers debatmøde om biomassens potentiale. En af hovedkonklusionerne var, at der er brug for "en rød Ferrari" (som Erik Wormslev fra Niras udtrykte det), et demonstrationsprojekt, som viser hvordan en landsdel kan samarbejde om at etablere en bæredygtig, fremsynet og lokalt forankret energiforsyning baseret på bioressourcer. Her og nu. En anden hovedpointe var, at guldet på længere sigt ikke handler om at brænde biomassen af, men indenfor bioraffinaderier, hvor de værdifulde stoffer kan bruges til at skabe højværdi produkter, f.eks. alternativer til plast og kemikalier fra olie. De to spor kan godt forfølges parallelt - og det kan Region Nordjylland vise. Et højdepunkt for mig var at møde landmand Kent Skaaning, som talte varmt for et ansvarligt, innovativt landbrug, der skal erkende værdien af at eje de mest værdifulde ressourcer, som et samfund har - nemlig de biologiske. Du kan se en video med Kent her.
tirsdag den 14. juni 2011
Den Globaliserede Bonderøv
For en uges tid siden skrev jeg en blog til K-forum om hvordan vi i Danmark er blevet tromlet ned af globaliseringen og opfører os som nogle bonderøve, der ikke ved, hvordan man tackler en verden, der i stigende grad er grænseløs og multikulturel. Uanset om det er korrekt eller ej, så har det startet en lang og følelsesladet debat. Det er det pt mest læste, kommenterede og anbefalede på K-forum. Indtil videre har 6.500 læst indlægget.
lørdag den 11. juni 2011
Friedman: Jorden er fuld
Kort efter at The Economist laver forside på, at nu træder vi ind i Den Antropogene Periode, så skriver Thomas Friedman, en af de mest markante thought leaders i USA at "...jorden er fuld". Med udgangspunkt i den australske forfatter Gilding beskriver han hvordan vi nødvendigvis må gentænke vores økonomiske system. Friedman er absolut en af de skribenter, man bør følge, hvis man er interesserede i hele agendaen omkring grøn vækst, klima og verdens udfordringer.
onsdag den 8. juni 2011
Ryd forsiden! Tid til en ansvarlig presse?
Hvorfor er det lige, at vi aldrig stiller krav til pressen om at tage medansvar? Det er emnet for den blog, jeg i dag har offentliggjort på Green Growth Leaders site.
mandag den 6. juni 2011
Velkommen til Den Antropocene Tidsalder
Hvis du kun skal læse én artikel i denne måned, så skal du læse denne fra The Economist, der forklarer at vi er ved at træde ind i en ny geologisk tidsalder, nemlig den antropocene, dvs den tidsalder, hvor menneskets aktivitetet nu er så markant, at vi styrer klodens økosystemer. Fantastisk artikel - og den er gratis! Ligger i direkte forlængelse af Tim Flannerys bog "The Wheathermakers", som også varmt kan anbefales til alle, der vil forstå hvad klimaændringer egentlig er.
Denne blogs fremtid - nu om andet end en bog
Det er i disse dage præcis et år siden "Kampen om klimaet" udkom og for at bruge en X-faktor-kliché, så har det været "en fantastisk rejse". Men tiden er inde til at denne blog vender blikket mod mere og andet end bogen - så fra og med i dag vil jeg bruge den som platform for alle de aktiviteter, jeg iøvrigt har indenfor klima og grøn vækst.
Jeg har det seneste år fået en ufattelig mængde emails, breve, Facebook-prik, LinkedIn-connections, hilsner og opkald fra alle verdenshjørner fra folk, der har læst bogen. Faktisk får jeg stadigvæk jævnligt henvendelser. Det har overgået mine vildeste fantasier. Jeg vil gerne takke alle (også de par stykker, der synes at jeg er galt afmarcheret, korrupt og et "grønt fascist-svin").
Udover presseomtale i Danmark og udlandet og pæne anmeldelser, så har det vigtigste for mig været, at bogen er blevet diskuteret blandt de mexikanere og sydafrikanere, der forberedte COP16 og i øjeblikket COP17 - foruden FNs klimasekretariat i Bonn (UNFCCC). Som det fremgår af efterskriften, så var en af mine væsentligste motivationer for at skrive bogen at vi ikke gentog de værste fejltagelser, når vi forsøger at løse så komplekse og vidtrækkende problemer. En væsentlig detalje har været, at DIIS (Dansk Institute For International Studies) bragte min 25-siders opsummering af bogens vigtigste pointer i deres Foreign Policy Yearbook 2010, så jeg kunne nå ud til et internationalt publikum. Utallige gange er jeg blevet spurgt om ikke bogen skulle oversættes - en lektie til næste gang.
At blive nomineret til Cavling-prisen var selvfølgelig også utroligt, ikke mindst når ens kolleger i USA tweeter at man er blevet nomineret til "the Danish equivalent of the Pulitzer Prize".
Sidst men ikke mindst, så har jeg nydt at være "on the road" med bogen og møde en masse engagerede læsere og blive spurgt om alt mellem himmel og jord. Jeg har netop været i Silkeborg til Jysk Fagfest i Dansk Journalistforbund for at fortælle om bogen, og disse linier skrives i Budapest, hvor jeg er blevet inviteret til seminar om klimajournalistik af Asian-European Foundation. Journalister fra 24 lande - et fantastisk publikum. Mange af dem har stadigvæk traumer efter december 2009, hvor de dækkede COP15 (og stod en del af tiden udenfor Bella og frøs i køen).
Og hermed fortsætter bloggen - nu om andet end en bog. Tak til dem, der indtil videre har læst med.

lørdag den 4. juni 2011
Klimajournalistik til debat i Budapest
Den 6. juni er jeg inviteret til "6th Asia-Europe Journalists' Seminar" i Budapest, hvor ASEF, Asian-European Foundation, holder konference om medier og journalistik i forbindelse med COP-forhandlingerne. Her skal 10 asiatiske journalister og 10 europæiske give deres besyv med under overskriften:
Climate Change Negotiations: Can the Media Play a Role in Sustaining the Momentum from Cancún? |
Abonner på:
Opslag (Atom)