BBC: What happened at Copenhagen?

Medier over hele verden opruller i disse dage anekdoterne og de dramatiske minder om Københavnertopmødet. Jeg er bl.a. blevet interviewet til BBC Radio 4, Aljazeera, Sveriges TV, NRK, Canadisk radio og Deutschlandfunk (Tysklands P1). BBCs 30 minutter lange montage er værd at lytte til (kun tilgængelige i denne uge), med britiske kynisme og coolness oprulles begivenhederne i "snowy Copenhagen". Roger Harrabin har bl.a. interviewet Jonathan Pershing, USAs chefforhandler, Yvo de Boer, Ian Fry fra Tuvalus delegation og Michael Jacobs, Gordon Browns rådgiver.

COP16 Dag 1: Kravet er en "lille succes"

Lykke Friis, som for et par dage siden på Facebook fortalte at hun havde tabt stemmen (problematisk lidelse for en politiker) nåede lige akkurart at få mælet tilbage inden hun i dag overleverede et noget forpjusket formandskab for COP'en til de mexikanske værter. Dag 1 af COP16 forløb med det sædvanlige bulder og brag fra veltimede videnskabelige rapporter, der dokumenterer omfanget af klimakrisen. F.eks. det engelske Tyndall Centre for Climate Change Researchs rapport, der viser at op til en milliarder mennesker risikerer at miste deres hjem indenfor 90 år, hvis CO2-udledningen ikke bremses. Sammen med de foreløbig 3-4 rapporter, der siden København har vist, at verden har kurs mod en global, økologisk katastrofe, står den i skærende kontrast til forventningerne af de politiske forhandlinger. Ingen - heller ikke den danske delegation - tror på andet end "en pakke" af mindre aftaler omkring f.eks. skovbeskyttelse, overvågning af CO2-data og finansiering. Men som altid er der stor nervøsitet at spore, fortæller kilder i Cancun (og logistikken driller allerede med lange køer og trafikpropper).  Uanset hvad, så er kravet udefra, at COP16 leverer bare et-eller-andet, der kan beskrives som en lille succes. Ellers vil mange - erhvervslivet, eksperter, medierne - slå fast, at FN-processen endegyldigt har overflødiggjort sig selv. "FN-processen er ved at blive mere og mere irrelevant", advarede Papua New Guineas chefforhandler Kevin Conrad således i dag - en udmelding, som måske ikke behager alle diplomaterne i Cancun, men som i det mindste sætter tingene befriende på spidsen - i skarp kontrast til de mange floromvundne taler om "globalt ansvar", som dagen i øvrigt var fyldt med og som lyder underligt velkendte for alle, der fulgte Københavnermødet tæt. Mande har ret: Det handler om relevans. Eller irrelevans. Det har taget det meste af 2010 at genopbygge tilliden efter fuseren i København, og det har været begrænset med fremskridtene (og hvis du har glemt, hvad der gik galt i København, så kan du genlæse min 25-siders artikel i Danish Foreign Policy Yearbook 2010, som opsummerer de væsentligste dramaer i Bella Centeret sidste år).
Også i år vil jeg dagligt blogge om frem- eller tilbageskridt på COP'en. Følg med her og på Mandag Morgens site mm.dk.

What REALLY happened in Copenhagen?

As COP16 kicks off, there is good reason to look back at Copenhagen and ask what all of us can learn from the dramatic summit in the Bella Center in December 2009. Read a 25-page article here, summarizing the main difficulties parties faced last year. Difficulties that will hopefully be overcome this year in Cancun. The article is peer-reviwed and published in the respected Danish Foreing Policy Yearbook 2010.

Dagen før COP16: Klimakatastrofen er rykket nærmere

På mandag den 29. november starter COP16 og selvom alle flammetalerne er forsvundet, så er det sådan set et endnu vigtigere møde end sidste år i København, der ofte blev beskrevet som "det vigtigste internationale politiske møde siden Anden Verdenskrig". De nødvendige tiltag mod global opvarmning er igen udsat - og dermed er klimakatastrofen rykket tættere på. I denne artikel fra Mandag Morgen beskriver jeg klangbunden for Cancun (til ikke-abonnenter: Opret et gratis 3-mdrs prøveabb). Og det er ikke muntern læsning. Og derfor er det desto mere vigtigt, at "Cancun kan", når forhandlerne mødes på Moon Palace Hotel (billedet) i feriebyen.

EU: Den manglende brik

EU er fortsat en global leder-region i klimaforhandlingerne - men det er på lånt tid, hvis ikke EU skruer op for ambitionerne. Der er grænser for hvor lang tid vi kan slå os for brystet med kvotehandelssystemet og en 20%s reduktion i 2020.
Ritzau skrev i går om EUs position op til COP16 - med fokus på uenigheden internt i EU om ambitionsniveauet. I artiklen siger jeg bl.a.:
- I København ventede mange, at EU ville være villig til at gå fra 20 til 30 procent, men det skete ikke. EU mangler fortsat at levere den manglende brik i puslespillet, og det ser heller ikke ud til, at det bliver gjort i år.
Connie Hedegaard forklarer, at Italien mangler at levere de "hurtige penge", som blev lovet i København sidste år - og det er et problem for EU.
- Det er indlysende uklogt, hvis vi skal sige, at vi næsten leverer i stedet for, at vi selvfølgelig leverer. Så der bliver arbejdet hårdt for at få Italien til at give pengene, siger Connie Hedegaard.
Det er en bitter pille at sluge for de fattige lande at de rige endnu engang ikke leverer som lovet. Og det er gift for Cancun-forhandlingerne.

Lave forventninger til COP16

På mandag starter COP16, og man gør klogt i ikke at have for høje forventninger. COP15 sidste år var den ultmative chance for FN for at være den afgørende drivkraft i kampen mod global opvarmning, men det glibbede og i dag må man erkende, at COP-processen ikke længere er det, der skaber løsninger. Det sker andre steder - i erhvervslivet, i byerne og i enkelte lande. COP-processen er ikke irrelevant, og vil stadig være der, men formentlig "blot" som stedet, hvor man opsamler den politiske vilje, der genereres andre steder. Det er noget, af det, som Klaus Bundgård Poulsen spurgte mig om i går i TV-Avisen.

Interview på BBC radio

Jeg har givet et alenlagt interview til BBC om bogen, til brug for en "COP15-revisited" udsendelse, de laver lige før COP16 starter. Det sendes på BBC Radio 4 (deres P1/talk radio) og BBC World.