tirsdag den 23. august 2011
Hvad er sparet er tjent: ESCOmmuner viser vejen
I dag præsenterede ESCOmmuner - et samarbejde mellem Gribskov, Middelfart og Kalundborg kommuner - deres hidtidige erfaringer med ESCO-modellen ved en stor konference på Hindsgavl Slot, som Mandag Morgen arrangerede. Jeg havde fornøjelsen af at være ordstyrer, og dagen bød på både debat og workshops. Blandt talerne var Margrethe Vestager, Anne-Grethe Holmsgaard og Bendt Bendtsen, og det blev hurtigt klart, at der sådan set ikke burde være nogen forhindringer for at ESCO kan gå hen og blive et vigtigt instrument for kommunerne i forsøget på at høste energibesparelser. Og potentialet er gigantisk. Hvis vi i Danmark realiserer de rentable energibesparelser frem mod 2020 svarer det til produktionen fra 15 Anholt Vindmølleparker. Og hvad der er sparet er som bekendt tjent. Bag ESCOmmuner står bl.a. ildsjæle som Thorbjørn Sørensen fra Middelfart og Martin Andersen fra Kalundborg. Uden dem var der ikke meget ESCO i Danmark. Tjek projektets hjemmeside.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar