
Måske endnu mere interessant var energiminister Steven Chus udtalelser om at USA står i "et Sputnik-øjeblik". Chu, der talte i Washington, hentyder elegant til rumkapløbets start i midten af det forrige århundrede, hvor russerne var først ude af affyringsrampen. Nu står USA i en situation, hvor Kina mere og mere ligner en supermagt, der kommer først med at udvikle de nye teknologier, der skal løse klimakrisen. Vil USA følge trop og overhale kineserne, ligesom de i sin tid vandt rumkapløbet gennem en massiv national satsning? Fakta er at Kina investerer mere end USA i grøn teknologi, at de indtager det ene verdensmarked efter det andet (vind, sol, batterier osv) og at de er aggressivt ambitiøse. Søsætter USA sit næste Apollo-projekt? Eller overlader de førerpositionen til det 21. århundredes supermagt?
Cancun er skudt i gang. Med mere dramatik og dynamik end ventet? De kommende dage bliver det interessant at lytte efter Kinas modsvar til Pershing. Op til Cancun talte den klippeagtige chefforhandler Xie Zhenhua med to tunger. Dels markerede han, at Kina under ingen omstændigheder agerer før de rige lande (læs: USA) har leveret markante løfter. Dels sagde han forleden i China Daily , at kineserne vil køre alt for at nå et resultat, inklusive at lade sine CO2-udledninger kontrollere.
Fronterne og retorikken er trukket skarpt op - og det er måske det, der skal til, for at Cancun bringer reelle fremskridt.