fredag den 22. oktober 2010
Debat i Oslo hos Naturvernforbundet
Nordmænd kan godt læse dansk, og derfor var det en fornøjelse at være i Oslo for at debattere bogen - og møde sine læsere. Blandt tilhørerne var Harald Dovland, Norges tidligere forhandlingsleder, som bl.a. sagde, at min skildring var "præcis som det skete". Værter var Friends of the Earth Norway/Naturvernforbundet, en flok engagerede og kompetente NGO'er, der pt forbereder Cop16 i Cancun.
søndag den 3. oktober 2010
Anthony Giddens: Mexico bør lære af det her
Under World Climate Solutions 2010 havde jeg lejlighed til at snakke med Anthony Giddens, den verdensberømte engelske sociolog og tænker, som i de senere år har kastet sig over "the politics of climate change". Han læste min artikel i Danish Foreign Policy Yearbook, og bad om lov til at viderebringe den til de mexicanske COP16-værter. "Plenty of lessons to be learned from your extremely interesting book" skrev han venligt. Jeg takker og bukker og håber det kan være med til at skubbe processen i den rigtige retning.
Journalisten: Bag om bogen
Kollegerne på Dansk Journalistforbunds fagblad, Journalisten, har lavet et længere interview med mig om bogen. Det er en "how-they-made-the-movie"-artikel, først og fremmest med fokus på hvordan man bruger embedsmænd som kilder.
Abonner på:
Opslag (Atom)